Italien: 1200 km med vin

De italienske vinmarker bliver stadigt færre, men der er ingen grund til uro. Italien er stadig et af de to største vinproducenter i verden - i en evig konkurrence med Frankrig.

Uanset at italienerne er blevet meget mere kvalitetsbevidste end tidligere, og producerer verdensberømte chianti, barolo, barbaresco og selvfølgelig brunello, så er produktionen af billig vin, der bare skal drikkes, kolossal. Vin anses stadig i vid udstrækning for et gængs landbrugs- og fødevareprodukt, ligesom grøntsager og frugt, og da vin dyrkes overalt i det lange land, er der stor tradition for, at man drikker den vin, der dyrkes lokalt. 100 kg druer kan presses så meget som til at give 120 flasker vin! Praktisk og ukompliceret. For at opnå en bedre vin siger det sig selv, at blandt andet udvælgelsen af sunde druer er en af forudsætningerne for en god vin. 

Vil du bare igang med at bestille, så kan du bare hoppe direkte til vinene her:
Italiensk rødvin
Italiensk hvidvin

20 vinregioner og 10 breddegrader

Italien er en halvø - en meget meget lang halvø. Den følges det meste af vejen fra fastlandsklimaet i nord og stik syd til et subtropisk klima af bjergkæden Appenninerne og de omkring 1200 km fordeler sig over 20 vinregioner og ti breddegrader.

Der er masser af højder i Italien, og det er fra vindyrkning på skråningerne i højderne, at de bedste vine produceres. Nordpå er det druerne sangiovese, nebbiolo og corvina, der har kronede dage, og som nurses til berømmelse. Sydover bliver vinene mere frugtige, sødmefulde og varme i udtrykket med høj alkohol. 
 

Man tager, hvad man har

En fjerdedel af de omkring 2000 oprindelige druesorter er stadig i spil fordelt over hele Italien. Men de internationale druer som f.eks. cabernet sauvignon og merlot har i særdeleshed også haft deres indtog på visse italienske vinmarker - til nogens store fortrydelse og til andres store glæde.

Vinbeplantningerne i de italienske vinmarker har  haft deres eget helt-nede-på-jorden-liv - er en plante i en mark blevet gammel og lavtydende - eller syg - har man genplantet med det, man har haft ved hånden. Det er bare de sidste ca. 50 år, at systematikken og analyserne vedrørende hvad, der er hvad, er slået igennem i den almene italienske vinproduktion. 

Hidtil har interessen for Italiens mange lokale druesorter ikke haft det store fokus, men i de senere år, hvor det "lokale" er blevet et stort markedsføringspotentiale, er man så småt ved at finde interessen frem for genopdagelse af det unikke.

Totalcirkus

Italien er vinstilarternes totalcirkus, og med nutidens velstand og lyst til kvalitet, er den interessante midterpalette, hvor de dyreste vine i toppen og de ærgerligste vine i bunden er klippet fra, blevet stadigt større og mere interessant for forbrugerne. 
 

Betydningen af terroir a la France

Italien bliver formentlig aldrig ligeså struktureret som Frankrig, hvor der er styr på appellations-systemet AOC. Det italienske modsvar: DOC er tildelt med store armbevægelser, hvilket indebærer at afgrænsninger og regler for druer, udbytte og vinproduktionsmetoder har været udsat for stort pres og urimeligt mange andre hensyn, end stringens. Som eksempel kan man se på Chianti, der rækker over et område større end Bordeaux - på 160 km. Her mister man fornemmelse af kvalitetskravene, og må henholde sig til Chianti Classico-området, der er er den gamle afgrænsning for de højtprofillerede sangiovesedruer.

DOC: Denominazione di Origine Controllata, har en kvalitets overbygning med et G for "garantia". DocG'et har været udsat for en vis inflation, siden det blev indført. 
 

Oprør undervejs

Lokale tiltag har fået en del opmærksomhed ved dels at have brudt de strammende regler, f.eks. kendt som supertoscanerne, hvor internationale druer som cabernet sauvignon, merlot, syrah og cabernet franc har fået hovedrollerne i nogle ellers sangiovesebaserede vine. 

I Chianti Classico har familien Mazzei været primus motor for en kvalitetsoverbygning: Gran Selezione, hvor kun de mest terroir-tro kvalitets vinproducenter kan accepteres. Således findes der et net af særinteresser overalt i Italien. Mest interessant for forbrugerne er dog personerne bag de særinteresser, der arbejder for at løfte kvaliteten i vinproduktionen i de områder, som de kan påvirke. 
 
 

Italiens 20 vinregioner:

Norditaliens 9 vinregioner:
Piemonte
Lombardiet
Ligurien
Vallée de Aosta
Veneto
Alto-Adige/Sydtyrol
Friuli
Toscana
Umbrien

Syditaliens 11 vinregioner:
Lazio
Emilia-Romagna
Abbruzzo
Marche
Molise
Apulien
Campania
Basilicata
Calabrien
Sardinien
Sicililien 
 

Vigtige italienske rød- og hvidvinsdruer i dag

 
I alfabetisk rækkefølgeBLÅ DRUER:
Aglianico
Barbera
Cabernet Franc
Cabernet Sauvignon
Carignano
Canaiolo
Corvina
Corvinone
Dolcetto
Frappato
Freisa
Lambrusco
Merlot
Molinara
Montepulciano
Nebbiolo
Negroamaro
Nero d'Avola
Pinot Nero
Primitivo
Refosco
Rondinella
Sagrantino
Sangiovese
 
GRØNNE DRUER:
Chardonnay
Garganega
Grechetto
Greco bianco
Grillo
Malvasia
Moscato
Pinot bianco
Pinot Grigio
Prosecco
Trebbiano
Uva di troia
Vermentino
Vernaccia