Der findes masser af forskellige øltyper, og øllens verden spænder udsædvanligt bredt. Vi har lavet en kort guide til de forskellige typer, så du nemt kan finde din favorit.
Øl er i bund og grund lavet af korn, humle, vand og gær. Kornet maltes, så kulhydraterne omdannes til sukker, der bliver til alkohol, når der bliver tilsat gær. Humle giver øllen bitterhed og beskytte mod bakterier. Øl kan overordnet inddeles i to typer: undergæret og overgæret. Undergæret øl gennemgår gæring ved lave temperaturer, 10-16°. Når alt sukkeret er blevet til alkohol, bundfælder gæren, og den kan opsamles og bruges igen.
Undergærede øl har en ren smag, mellem til høj bitterhed og en lys farve. De klassiske undergærede øltyper er pilsner, guldøl og lagerøl. Overgærede øl gærer ved en højere temperatur, typisk 18-25°. Her vil gæren så stige til overfladen og danne et gærlag, som ikke kan genbruges. Her bliver alt sukkeret ikke til alkohol, derfor er overgærede øl tit mere fyldige og frugtige. Det er øltyper som ale, stout og hvedeøl.
Pilsner: Den mest populære øl. Pilsneren forrest i ølverdenen og nok verdens mest udbredte øl-type. Den pilsnerøl er let at drikke, har en begrænset smag af både malt og humle, og med en fin krop og let sødme går den godt til masser af mad, f. eks smørrebrød, udvalg af oste eller kryderede asiatiske retter.
Classic: En undergæret øl, med en lys kobberfarve, Rundere, lidt sødere og let drikkelig uden den samme humlebitterhed som lyse lagerøl, fx pilsner. Smagen er præget af ristet malt og karamel. Perfekt som tørstslukker!
Lyse belgiske ales: frugtfuld, overgæret øltype, som har en høj alkoholprocent med meget kulsyre og skum. Øllene smager ofte parfumerede, og dufter af eksotiske frugter, citron, appelsin, banan, æble og pære. Øllen har en tydelig sødme, som gemmer på en forholdsvis høj alkoholprocent. Eksempler på lys ale er Bière Blonde.
Mørk belgisk ale: perfekt til en velstegt bøf! Oftest høj alkohol, kraftig smag og kompleksitet blandet med sødme og en let bitterhed. Her er duft af svesker, chokolade, kaffe, rosiner, portvin og nelliker.
Pale Ale: En fællesbetegnelse for alle typer lyse og gyldne ales, som laves i engelsk stil, hvor der er mere fokus på humlens bitterhed end fx belgiske ales.
IPA (India Pale Ale): IPA'en har sit navn fra kolonitiden, hvor det øl, der skulle sejle til de engelske besiddelser i Indien, blev tilsat ekstra humle og brygget med et højere alkoholindhold for at kunne klare den lange sejltur. Her kan man skelne mellem amerikansk eller engelsk IPA. I England er IPA’er ofte fokuseret på at udvinde aromaer fra humlen. Det betyder at bitterheden kommer i anden række. Amerikanske IPA’er fokuserer mere direkte på bitterheden. Aromaer, som stammer fra humlen, er typisk grapefrugt, harpiks, fyrrenåle, eksotiske frugter, blomster og citrus. En IPA med endnu mere af det hele kaldes double india pale ale (DIPA).
Hvedeøl: Sommerøllen par exellence. Sommeren er hvedeøllens højsæson! Hvedeøllen hedder Wit Bier i Belgien og Weissbier i Tyskland (i særdeleshed Bayern) og er helt perfekt til let sommermad. Øllen har fin syre og en slank krop. Her er der rig smag af koriander, appelsinskal, nelliker, vanilje, lime og blomster med beskeden bitterhed.
Porter og stout: Mørke, kraftige øltyper, der dækker over flere grader af intensitet. Fra den lette version med let ristet malt og aromaer af chokolade, karamel og uden synderlig bitterhed til den kraftige type med aromaer af kaffe og chokolade, og hints af svesker, nødder og portvin med høj bitterhed. En øltype, der tit har en cremet mundfylde.
