Rosévin

Livet er en dans på rosé som kommer i alle nuancer af rosa; fra sart pink til næsten helt rubinrød. Rosévinen er ikke kun alsidig i farve, men også i smag - den spænder fra de letsindige og ukomplicerede, til de dybere og mere komplekse. Rosé er ikke "bare" rosé.

Stort set alle vinproducerende lande, laver også - i et eller andet omfang - rosévin. I Frankrig er Provence den mest berømte roséregion. Men også i Tavel i Sydrhone, samt i Languedoc og Roussillon er rosé ligeså almindeligt som hvidvin. I Loire-regionen er der tradition for at producere rosé i forskellige sødmegrader. I Spanien kan rosé enten være en let lyserød Rosado eller en mørkere Clarete. Den rosafarvede vin findes naturligvis også i oversøiske udgaver. 

Produktionen af rosévin kan ske ved to forskellige fremstillingsmetoder:  Enten ved at man lader ca. 10% af vinen løbe fra de knuste blå drueskaller efter en kort maceration. Den resterende rødvin bliver mere koncentreret på denne måde og rosévinen får mere struktur. Metoden hedder: saignée, og vinen kaldes i Bordeaux for en Clairet. Denne rosétype er særligt populær i England. Den anden - og mere brugte metode - er, at man efter kort tids gæring og maceration på de knuste skaller, presser mosten fra drueskallerne, og derefter fortsætter med gæring og modning, ligesom var det en hvidvin. Der skal kun få timers ophold med drueskallerne til, at vinen har fået den ønskede farve og smag. Nogle blå druer egner sig bedre end andre til produktion af rosévin. Grenache-druen har en ret lys farve, hvilket betyder, at vinen kan opnå mere struktur, fordi den kan ligge længere på skallerne uden at blive meget rød. 

Rosévine skal generelt drikkes, mens de er unge og friske - det er altså ikke gemmevin. 

Server rosévinen ved 10 grader i hvidvinsglas og til retter med skaldyr, let fjerkræ eller bare til saltede snacks og en go’ fest.

Bedste rosé